Hvad der er inde i en blok: header, højde, størrelse og subsidie

To dele, og kun den ene bliver hashet

En blok har en header og en body. Body er transaktionerne, og den kan være et par hundrede bytes eller flere megabytes, afhængigt af hvor travl kæden er. Headeren er et fast resumé af blokken, og på de fleste kæder er den præcis 80 bytes.

Mining hasher headeren og intet andet. Det er det mest nyttige enkeltfaktum i denne artikel, fordi det forklarer noget, der ellers ser umuligt ud: en miner prøver milliarder af variationer i sekundet, og det kunne den ikke, hvis hvert forsøg betød, at en blok fuld af transaktioner skulle hashes igen. Det gør det ikke. Den hasher 80 bytes igen.

De seks felter i headeren

Headeren indeholder en version, hashen af den forrige blok, merkle-roden, et tidsstempel, sværhedsgradsbits og noncen. Hvert eneste af dem er der af en grund, og to af dem udfører det meste af arbejdet.

Den forrige bloks hash er det, der gør det til en kæde. Hver header navngiver den før den, så at omskrive en gammel blok ville ændre dens hash, hvilket ville ødelægge den næste header, og den næste, hele vejen op til toppen. Det er hele sikkerhedsargumentet for proof of work i ét felt.

Merkle-roden er en enkelt hash, der opsummerer hver transaktion i body. Ændr én transaktion, bare med en enkelt byte, og merkle-roden ændrer sig, så headeren ændrer sig, så hver hash, der er forsøgt indtil da, er værdiløs. Det er sådan, 80 bytes ærligt kan repræsentere en blok af enhver størrelse.

Sværhedsgradsbits er det mål, hashen skal komme under, i kompakt form. Tidsstemplet er cirka det tidspunkt, blokken blev lavet, og det må gerne være omtrentligt. Noncen er det felt, mineren frit kan ændre, og det er det, der overhovedet gør søgningen mulig.

Noncen løber tør, og det er fint

Noncen er en lille tæller, og en moderne miner udtømmer alle de værdier, den kan rumme, næsten med det samme. Det lyder som en blindgyde, men er det ikke, fordi noncen kun er det mest bekvemme at ændre, aldrig det eneste.

Når den løber tør, ændrer mineren noget andet, der indgår i headeren. Tidsstemplet kan flytte sig. Coinbase-transaktionen kan ændres en smule, hvilket ændrer merkle-roden, hvilket giver en helt ny header at søge i. På en pool er det præcis det, extranoncen er til: den lader poolen give hver miner et forskelligt udgangspunkt, så ikke to af dem knokler med de samme tal.

Højden er en position, ikke et felt

Blokhøjden er antallet af blokke, der kom før en given blok. Genesisblokken har højde nul, den næste har én, og så videre. Det er det tal, du ser ved siden af hver post på poolens side Blokke og i enhver explorer.

Det er værd at vide, at højden egentlig ikke er gemt i headeren. Den udledes af, hvor blokken befinder sig i kæden. På de fleste moderne kæder skrives højden også ind i coinbase-transaktionen, hvilket er en regel, der blev tilføjet senere, så to blokke i forskellige højder aldrig kan være byte for byte identiske, men det autoritative svar på, hvor høj en blok er, forbliver dens position.

Det er også derfor, højden er den naturlige måde at tale om bekræftelser på. En transaktion, der er begravet seks blokke dybt, er en, hvis blokhøjde er seks under toppen, og hver yderligere blok gør det så meget dyrere at omskrive den.

Størrelsen er body, og det er den, der fyldes op

Blokstørrelsen er i bund og grund størrelsen på body, fordi headeren er en afrundingsfejl ved siden af den. Når folk siger, at en kæde har en grænse for blokstørrelse, taler de om, hvor mange transaktioner der kan være i den, ikke om headeren.

En fuld blok og en tom blok kræver præcis lige meget mining-arbejde. Sværhedsgraden afgør, hvor svær en blok er at finde; størrelsen afgør, hvor meget blokken bærer. De har intet med hinanden at gøre, og at forveksle dem er kilden til en masse forkert intuition om gebyrer.

Det, størrelsen påvirker, er gebyrmarkedet. Når flere transaktioner vil ind, end der er plads til, kommer de, der tilbyder højere gebyrer, først ind, og de samlede gebyrer i blokken stiger. Det går direkte videre til det, blokken betaler.

Coinbase-transaktionen og subsidien

Den første transaktion i hver blok er speciel. Den har ingen afsender, den skaber coins ud af ingenting, og den betaler dem til den, der lavede blokken. Den kaldes coinbase-transaktionen, hvilket intet har at gøre med børsen af samme navn.

Det, den betaler, er subsidien plus gebyrerne for hver anden transaktion i blokken. Subsidien er den nyudstedte del, fastsat af kædens udstedelsesplan og reduceret over tid på de fleste coins. Gebyrerne er det, brugerne har knyttet til deres transaktioner for at komme med. Tilsammen er de blokbelønningen.

På en pool betaler coinbase poolen, som derefter fordeler belønningen mellem alle, der bidrog med shares til den runde. Det er ikke en omvej: det er sådan, en pool kan betale mange mennesker for en belønning, der ankommer som én udelelig betaling.

Hvorfor noget af dette betyder noget, mens du miner

Tre ting bliver indlysende, når en bloks form er klar, og alle tre dukker konstant op.

• Hvorfor en ny blok gør dit arbejde ugyldigt med det samme. Feltet med den forrige bloks hash ændrede sig, så den header, du søgte i, findes ikke længere. Alt, hvad du indsender til den bagefter, er en stale share, og ingen hastighed kan ændre det.
• Hvorfor poolen sender dig nyt arbejde så ofte. Hver ny transaktion, poolen vil have med, ændrer merkle-roden, og en nyere skabelon bærer flere gebyrer, hvilket er mere belønning for den samme indsats.
• Hvorfor blokstørrelsen aldrig indgår i et indtjeningsestimat. Det, du tjener, afgøres af sværhedsgraden, subsidien og gebyrerne, ikke af hvor mange bytes der var i body.

Siden Blokke på denne pool viser højden, belønningen og hvornår blokken blev fundet, hvilket er den nyttige del af alt ovenstående samlet i én række. Exploreren viser dig resten, inklusive den coinbase-transaktion, der betalte den.